Hvis bilister i København troede, de “kun” skulle kæmpe med isglatte veje og snedriver samt andre trafikanter, der måske også var kommet lidt for sent afsted på ugens første arbejdsdag, måtte flere af dem tro om igen.
For på H. C. Andersens Boulevard blev der hurtigt sat en prop i biltrafikken. Ikke på grund af vejr eller uheld, men fordi vejen blev spærret i et lyskryds af klimaaktivister.
På billeder fra stedet kan man se aktivisterne stå med orange bannere med hvid tekst, hvor der står “Drop de nye motorveje”. Nedeunder kan man se, at det er aktivistgruppen Nødbremsen, der stod bag begivenheden.
Ifølge Presse-fotos.dk var der i længere tid en sand symfoni af dyttende biler og råb fra bilister, inden politiet ankom til stedet for at fjerne aktivisterne.
Startede med dialog
Betjentene forsøgte først at forklare aktivisterne risikoen for uheld, når de på den måde satte sig midt på vejen, men det havde tilsyneladende ikke nogen synderlig effekt på aktivisternes handlinger.
Betjentene var nemlig nødt til at bære nogle af aktivisterne væk, og flere af dem er nu sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Det vides ikke, om trafikken glider på H. C. Andersens Boulevard nu.
Foto: Presse-fotos.dk
Læs også
News Related-
Kør i god tid: Voldsom kø på motorvejen
-
Årsbrev på vej til alle pensionister: Disse ændringer skal du bemærke
-
Glædeligt nyt til kunder hos Telia og Call me: Får snart adgang
-
På fredag sker det: Google sletter alt
-
Biografkæde vil lokke flere i biografen med abonnementsordning
-
Dropper Silkeborg efter et år: Nu får hun toppost i Aarhus
-
Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven
-
Motorvej spærret: Massiv kø resten af morgenen
-
Deler glædelig nyhed: Anders Lund Madsen snart far til 8
-
Rema 1000 kritiseres for vildledende markedsføring
-
Fly på vedvarende brændstof tager jomfrurejse over Atlanten
-
BMW lancerer de nye R 12 nineT og R 12, fotos, video, forbrug og tekniske specifikationer
-
Dyrenes Beskyttelse med klar opfordring til hundeejere: Dette tager din hund skade af i det kolde vejr
-
Bidende kold dag i vente: Her rammer snebygerne ifølge DMI