32 er dræbt i angreb i omstridt region ved Sudan

32 er dræbt i angreb i omstridt region ved sudan

FN’s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt tidligere på måneden en forlængelse af den fredsbevarende operation i Abyei, hvor omkring 4000 militær- og politifolk er udsendt. (Arkivfoto).

Mindst 32 mennesker, heriblandt en soldat i FN’s Fredsbevarende styrker, er blevet dræbt i en række angreb i regionen Abyei, som både Sudan og Sydsudan gør krav på.

Det fortæller Bulis Koch Aguar Ajith, informationsminister i Abyei og Sydsudans repræsentant i regionen, i en udtalelse, som blev udgivet sent søndag.

– Angrebene har dræbt 32 mennesker, heriblandt kvinder og børn, som brændte inde i deres hytter, og over 20 personer er blevet såret, lyder det.

Bulis Koch Aguar Ajith fortæller yderligere, at de seneste “barbariske angreb på civile” er en fortsættelse af de uroligheder, som i sidste uge brød ud i regionen.

Abyei har været et brændpunkt, siden Sydsudan opnåede uafhængighed i 2011.

I en fælles udtalelse mandag opfordrer USA, Storbritannien og Norge, der alle har bakket op om Sydsudans uafhængighed, til, at man forhindrer en yderligere optrapning af konflikten.

Sydsudan har bedt om en øjeblikkelig efterforskning af angrebene.

Tidligere på måneden udtrykte den regionale FN-udsending Hanna Tetteh bekymring for, konflikten i Sudan var ved at rykke ind over grænsen til Sydsudan.

Ifølge Tetteh har konflikten i Sudan praktisk talt sat en stopper for forhandlingerne om den omstridte region.

Konflikten i Sudan brød ud 15. april i år og bunder i en strid mellem hærchefen Abdel Fattah al-Burhan og hans tidligere næstkommanderende, lederen af den paramilitære gruppe RSF, Mohamed Hamdan Daglo.

Flere end 9000 mennesker er blevet dræbt i konflikten ifølge data fra ngo’en Armed Conflict Location and Event Data Project, der specialiserer sig i indsamling af data fra konflikter.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt tidligere på måneden en forlængelse af den fredsbevarende operation i Abyei, hvor omkring 4000 militær- og politifolk er udsendt.

/ritzau/AFP

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World