Fly på vedvarende brændstof tager jomfrurejse over Atlanten

fly på vedvarende brændstof tager jomfrurejse over atlanten

Et Virgin Atlantic Boeing 787-fly på brændstof af typen SAF (Sustainable Aviation Fuel) krydser tirsdag Atlanterhavet. (Arkivfoto).

Tirsdag letter et helt særligt passagerfly fra Virgin Atlantic fra lufthavnen Heathrow i London og sætter kursen mod lufthavnen JFK i New York.

Flyet bliver det første passagerfly til at krydse Atlanterhavet drevet udelukkende af en vedvarende type brændstof kaldet SAF (Sustainable Aviation Fuel).

Luftfartsindustrien ser tirsdagens flyvning som en måde at vise verden, at der er potentiale for mere miljøvenlig luftfart.

Flyet er et Boeing 787 med motorer fra Rolls-Royce.

Flyvningen sker, efter at et mindre forretningsfly af typen Gulfstream G600 havde en succesfuld overfart ved brug af det samme brændstof.

Virgin Atlantics stifter, milliardæren Richard Branson, luftfartsselskabets topchef, Shai Weiss, og Storbritanniens transportminister, Mark Harper, vil alle være om bord på flyet.

Efter planen letter det fra London klokken 11.30 lokal tid. Det er klokken 12.30 i Danmark.

Det lander i New York klokken 14.40 lokal tid, hvilket er klokken 20.40 dansk tid.

Der kommer hverken til at være betalende passagerer eller fragt om bord på flyet, som Virgin kalder Flight100.

Flyvningen finder sted, få dage inden klimatopmødet COP28 starter i Dubai torsdag.

SAF bruges allerede i nogle fly som en del af en blanding med traditionelt petroleum.

Efter en række succesfulde test har Virgin med dets partnere Rolls-Royce, Boeing, BP og andre fået lov til at flyve kun ved brug af SAF.

Luftfarten står for omkring to til tre procent af den globale kulstofudledning.

SAF kan være et skridt i den rigtige retning i forhold til at sænke udledningen, men det er dyrt og kan kun dække 0,1 procent af al det flybrændstof, der bruges i dag.

Brændstoffet er lavet af madlavningsolie og dyrefedt samt en lille mængde syntetisk aromatisk petroleum, der består af majsrester, oplyser Virgin Atlantic.

Selv om der fra både Virgin Atlantic og den britiske regerings side er begejstring over flyvningen, møder den også kritik.

Miljøorganisationen Stay Grounded kalder flyvningen en distrahering i form af greenwashing.

Det er et udtryk, der bruges, når produkter bliver præsenteret som mere grønne og klimavenlige, end de egentlig er.

– Erstatningsbrændstof er slet ikke tæt på at være skalerbart i det nødvendige tidsperspektiv for at undgå et klimakollaps, siger Magdalena Heuwieser, der er repræsentant for netværket.

– Hvad der er stærkt brug for, er at reducere brugen af fossilt flybrændstof, hvilket betyder, at man skal mindske flyvninger, når det er muligt

/ritzau/Reuters

News Related

OTHER NEWS

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »

Klimaaktivister vil stoppe oliefelter og sagsøger Norges stat

I 2021 demonstrerede aktivister i Oslo foran Energi- og Olieministeriet, som ikke mener, at godkendelse af nye olie- og gasfelter strider med loven. (Arkivfoto). Tirsdag skal en byret i Oslo ... Read more »
Top List in the World