Spansk storklub får bud på dansk Celtic-stjerne afvist

spansk storklub får bud på dansk celtic-stjerne afvist

Matt O’Riley har spillet hos Celtic siden januar 2022. (Arkivfoto).

Fodboldspilleren Matt O’Riley har rigtig godt gang i karrieren.

Hos den skotske storklub Celtic er han blevet en af de største profiler, og tidligere i denne sæson fik han debut på det danske landshold.

Præstationerne har været så bemærkelsesværdige, at nogle af de helt tunge klubber på markedet nu begynder at røre på sig i jagten på den 23-årige midtbanespiller.

Celtic-træner Brendan Rodgers bekræfter således, at den skotske klub har modtaget og afvist et bud på Matt O’Riley fra den spanske storklub Atlético Madrid.

– Der var et bud, men Matt er en spiller, vi ikke vil miste, og han skal ingen steder, siger Brendan Rodgers ifølge Sky Sports.

– Det er et godt vidnesbyrd om, hvad han kan, og om hvad klubben kan gøre for en spiller. Han fik sin første landskamp i denne sæson, og Atlético Madrid er en stor klub i europæisk fodbold.

Brendan Rodgers fortæller, at han har talt med Matt O’Riley om buddet fra Atlético Madrid, men midtbanespilleren er angiveligt helt afklaret med, at han ikke skal til Spanien lige nu.

– Atlético Madrid er en stor klub, men han ved, at han er et godt sted her. Han har gjort det virkelig godt i denne sæson, og han vil gerne fortsætte med at udvikle sig.

– Vi har intet ønske om at sælge, og vi har intet behov for at sælge, så han bliver her også i den anden halvdel af sæsonen, siger Brendan Rodgers.

Matt O’Riley er fortsat et forholdsvis ubeskrevet blad på den danske fodboldscene. Det kommer sig af, at han aldrig har spillet klubfodbold i Danmark.

Han er født og opvokset i England, hvor han også har spillet ungdomslandskampe. Men på grund af sin danske mor kunne han også komme til at spille for Danmark.

I 2022 blev han udtaget til det danske U21-landshold, og så faldt valget endegyldigt på rødt og hvidt. 20. november sidste år fik han debut på A-landsholdet, da han startede inde mod Nordirland i EM-kvalifikationen.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World