Navalnyj-støtter lægger blomster ved ambassade i København

navalnyj-støtter lægger blomster ved ambassade i københavn

Blomster ved Ruslands ambassade i København til ære for den russiske politiker Aleksej Navalnyj fredag 16. februar 2024. Navalnyj meldes fredag død af fængselsmyndighederne i Jamal-Nenet.

Siden klokken 14 fredag har omkring 30 mennesker været forbi den russiske ambassade på Østerbro for at lægge blomster og tænde lys for oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.

Det siger Daria Wagner, som driver netværket Copenhagen for Navalnyj, til Ritzau fredag.

– Vi gør det, fordi Aleksej Navalnyj var symbolet på, at Rusland kunne begynde at udvikle sig som et demokratisk og europæisk land på et tidspunkt. Han var indbegrebet af det håb, siger hun.

De russiske fængselsmyndigheder har fredag meldt ud, at den russiske oppositionspolitiker er død i den straffekoloni, hvor han sad fængslet.

Dødsfaldet er ikke blevet bekræftet af hverken Navalnyjs familie eller hans stab af advokater og hjælpere.

Daria Wagner er selv russer, men har boet i Danmark siden år 2000. I dag arbejder hun som patentadvokat.

Hun håber, at flere kommer forbi den russiske ambassade i løbet af aftenen, når de får fri fra arbejde. Hun forsøger i øvrigt at få stablet en demonstration på benene, som skal foregå i weekenden.

Daria Wagner peger på, at Navalnyj ikke var en enegænger.

– Han har et rigtig stort hold, som arbejdede hårdt igennem de tre år, hvor han var fængslet. Så det er ikke slut endnu, siger hun.

Hun lægger tilmed vægt på, at Navalnyj var et “utroligt karismatisk” menneske, der talte et “forståeligt sprog, som appellerer til det gode i mennesket”.

– Det er Navalnyjs fortjeneste, at der er så mange russere, der har indset, hvad der er galt med det russiske regime, siger Daria Wagner.

Videre mener hun, at Navalnyjs død er et “klart signal om, at Putin ikke har tænkt sig at stoppe ved noget som helst”.

– For europæere er det et signal om, at en eventuel krig med Rusland måske er nærmere, end vi ønsker, siger hun.

Daria Wagner er ikke i tvivl om, at det er Putins værk, hvis det bliver bekræftet af Navalnyjs familie og advokater, at han er død.

Hvis ikke direkte, så indirekte ved at stuve ham væk i en straffekoloni uden tilstrækkelig lægehjælp.

– Men det, at Putin gør det her en måned før det russiske valg, det viser, hvor vigtigt Navalnyjs arbejde var. Det efterlader ham for evigt som en vinder, og Putin som en taber.

Ifølge Daria Wagner har flere af de fremmødte selv mødt og arbejdet med Aleksej Navalnyj.

Blandt andre Viktor Barmin, som fra 2017-2018 arbejdede som koordinator for netop Aleksej Navalnyj i Ruslands fjerdestørste by Jekaterinburg.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World