Komplet tjekliste: 10 ting, der øger dine chancer for at få solgt din bolig

komplet tjekliste: 10 ting, der øger dine chancer for at få solgt din bolig

Foto: Shutterstock

Det behøver ikke at koste en million at fange købernes interesse, hvis du overvejer et forårs- eller sommersalg af boligen.

Med enkle greb som rengøring, oprydning og småreparationer er det pludselig alle de gode sider i boligen, der fanger opmærksomheden, og køberne ser, hvorfor der netop i din bolig er potentiale for dem.

I salgsracet kan det være små detaljer, der skiller din bolig ud fra andre som i hestevæddeløbet, hvor det er mulehåret eller spidsen af en hestesko, der tæller som først over målstregen.

“Til syvende og sidst handler det om at kunne give det bedste helhedsindtryk fra begyndelsen,” fortæller Nicolas Schyberg, der er COO hos RealMæglerne, med omkr. 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.

Derfor er det godt at få andre øjne på, når man gerne vil “opdage” de små detaljer, mener han.

“Tag gerne en snak med en ejendomsmægler eller en anden fagperson, der er vant til at opdage de små detaljer, som gør boligen mere attraktiv for flere købere. Du rammer et bredere publikum, hvis du får et ærligt syn på tingene fra begyndelsen, og hvis du lige får justeret alle de små fejl, som du havde glemt alt om. I sidste ende betyder det noget for salgstiden og salgsprisen,” forklarer Nicolas Schyberg.

Som eksempler på små detaljer, som en køber vil opdage og blive præget af, nævner han bl.a. snavs og fedtpletter på væggene, løs tapet og huller i væggene, loftslister og fodlister, der er sjusket sat op eller helt mangler samt dørkarme, hængsler, vinduesrammer eller rør og vvs, der savner ny maling.

Tjekliste før salg af bolig

    Maling af vindskeder og udvendigt træværk

    Maling af vægge, døre, karme mv.

    Fix løse fliser i badeværelset

    Fix løse hængsler og håndtag

    Smør døre og havelåger, der knirker

    Gør rent

    Luft ud

    Træk gardiner fra og persienner op

    Puds vinduer

    Ryd op drop overflødigt interiør

“Generelt vil maling lysne og friske op, og omgivelserne vil virke nye og indbydende. Maling er en lille udgift, og ofte er det noget, man selv kan klare, hvis man da er rask og nogenlunde rørig, så det kan ikke betale sig at lade være,” fortæller Nicolas Schyberg.

Kan de større ting betale sig?

Det er derimod en anden sag, når det kommer til de store og mere gennemgribende renoveringer.

Hvad kan betale sig, og hvilke forbedringer henter man ikke hjem i salgsprisen? Det er et lidt mere komplekst spørgsmål, fordi det er så forskelligt fra bolig til bolig, forklarer Nicolas Schyberg.

“Mit bedste råd er: Spørg en håndværker, hvad det koster, og spørg din ejendomsmægler, om det kan hentes hjem, evt. med lidt fortjeneste i salgsprisen. Der skal også bruges timer og kræfter, så man skal tænke sig rigtig godt om, inden man kaster sig ud i at være entreprenør og tømrer. Det kan koste frustrationer, når timerne og dagene går, og salget må udskydes.”

Kun i meget, meget få tilfælde vil det kunne betale sig at bygge nyt køkken eller badeværelse. Her kan det ofte bedre betale sig med et mindre afslag i prisen, hvis det åbner for et salg.

“Det er i øvrigt heller ikke sikkert, at køber har samme smag som dig, når det gælder indretning af køkken eller badeværelse. Så er det bedre at gøre rent og friske op, fx med nye greb på lågerne eller en smart lampe eller lignende,” siger han.

Tjekliste til større forbedringer

    Efterisolering (Købere kigger ofte på varme- og energiforbrug)

    Sammenlægning af små rum (Luft og plads er attraktivt)

    Vindue eller havedør (Nem måde at forvandle de ”mørke” rum)

    Tilbygning (Men kun i dyre områder, hvor m2-prisen er høj)

    Fjernvarme, hvis muligt (Betyder især noget for salgstiden)

    Solceller og jordvarme (Attraktivt, men dyrt at installere)

    Skaf en pris på moderne EL-installationer (OBS: Kan det betale sig?)

    Udearealer: fx ny terrasse (OBS: Kan det betale sig?)

Spørg din ejendomsmægler, om det er forbedringer, der kan hentes hjem i salgsprisen og / eller -tiden, når du sælger din bolig. Det kan variere fra område til område og boligtype til boligtype.

Læs også

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World