Mand fængslet for i fuld tilstand at have påkørt 16-årig

En 31-årig mand er blevet varetægtsfængslet i to en halv uge for at have kørt en teenager ned.

Drengen trak sin scooter ad Aalborgvej i Gandrup i Nordjylland, da han kort før midnat natten til lørdag blev ramt af mandens Audi. Han røg op over bilens front og landede derefter på jorden, mens bilen fortsatte væk fra stedet.

Den 16-årige dreng har blandt andet fået et kompliceret benbrud som følge af påkørslen, men han er ikke i livsfare.

Bilisten har lørdag i Retten i Aalborg erkendt, at han havde sat sig fuld bag rattet, og at han havde ramt noget på Aalborgvej.

Men ifølge specialanklager Thomas Klingenberg forklarede den 31-årige, at han troede, at det var et dyr, han havde ramt, og han havde derfor ikke standset.

Den 31-årige mand har nægtet sig skyldig.

Han er sigtet for grov vold, grov flugtbilisme ved at stikke af fra færdselsuheld med betydelig personskade samt færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel samt at have ført bilen på særlig hensynsløs måde.

Det er den særligt hensynsløse kørsel, der ifølge anklagemyndigheden gør det til en sag om vanvidsbilisme.

Han er sigtet for at være kørt ind i teenageren med vilje. Det mener anklagemyndigheden ud fra de forklaringer, politiet har fået, og ud fra oplysninger på gerningsstedet, fortæller Thomas Klingenberg.

Politiet har tidligere oplyst, at det ikke umiddelbart tyder på, at bilisten og drengen kender hinanden.

Bilisten blev pågrebet af politiet knap to timer efter påkørslen. Der er udtaget en blodprøve, som skal fastslå, hvilken promille manden havde.

Han har i retten erkendt, at han fra om eftermiddag og i løbet af aftenen drak, hvad der ifølge specialanklageren svarer til i hvert fald ti genstande.

Den 31-årige har ikke kæret kendelsen om varetægtsfængsling, der løber frem til 1. maj. Ifølge anklageren er det blandt andet planen, at den 16-årige skal afhøres inden da.

Da der er rejst sigtelser efter bestemmelserne om vanvidsbilisme, er mandens Audi desuden blevet beslaglagt af politiet med henblik på konfiskation i en senere straffesag. Heller ikke dette har manden protesteret imod.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World