Vidste du det? 6 myter om seksuel sundhed

vidste du det? 6 myter om seksuel sundhed

Foto: Shutterstock

De er over det hele. Myterne, de sjove fakta og jokes. Men hvad er egentlig op og ned på de mange facts, myter og påstande, der florerer om seksuel sundhed?

Det skriver Københavns universitet i en pressemeddelelse

Sedrah Butt Balaganeshan, der er læge og ph.d.-studerende ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ser her nærmere på nogle af myterne, som du måske er stødt på gennem tiden. Ifølge Sedrah Butt Balaganeshan er det nemlig vigtigt for at undgå misforståelser og tabuer:

”Som læge i klinikken har jeg lagt øre til rigtig mange alternative opfattelser og interessante historier blandt patienter og kolleger. Der er fx en del kvinder fra flere forskellige kulturer, der undgår ananas under graviditeten af frygt for at abortere, især i første og andet trimester,” siger Sedrah Butt Balaganeshan og fortsætter:

”Enzymet bromelin, skulle angiveligt være skyld i dette, men udover at nogle gravide kvinder udvikler halsbrand af det, tyder det på, at ananas-indtagelse er ufarligt på alle tidspunkter i graviditeten. Som ”ny-i-job” som forsker synes jeg, det er spændende og vigtigt at lære, hvordan man akademisk både er åben og derved imødekommer og tilgår nogle af de her historier og myter ved at tjekke for fakta og være kritisk.”

1. Mænd, der hyppigt opnår orgasme med sædafgang, har mindre risiko for prostatakræft

”Ja, det kunne det tyde på. I bl.a. ”The Harvard ejaculation study” har man indsamlet data ved hjælp af spørgeskemaer hos mænd i forskellige aldersgrupper over en årrække. Her finder man, at voksne mænd, der månedligt har over 21 orgasmer med sædafgang, har tilsyneladende mindre risiko for prostatakræft. Orgasme med sædafgang inkluderede både samleje med en partner, onani og våde drømme,” siger Sedrah Butt Balaganeshan. ”Men der et lignende australsk studie, der ikke finder en lige så klokkeklar sammenhæng. Så det tyder på, at det er en sandhed med modifikationer.”

Kilder: Rider JR et al, Ejaculation Frequency and Risk of Prostate Cancer: Updated Results with an Additional Decade of Follow-up, 2016. Papa NP et al, Ejaculatory frequency and the risk of aggressive prostate cancer: Findings from a case-control study, 2017. Dall’Era MA et al, New Insights into Ejaculatory Frequency and Prostate Cancer Risk: Association, Causation, or What Do We Have to Lose? 2018.

2. En omskåret penis er mere hygiejnisk end ikke-omskårne penis.

”Nej. En omskåret mand er ikke uden videre mere hygiejnisk end en mand, der stadig har sin forhud. En intakt forhud kræver dog oftere rengøring, ved at forhuden trækkes tilbage og penis vaskes for at undgå sekretansamling eller infektion. Herefter trækkes forhuden på plads igen,” forklarer Sedrah Butt Balaganeshan.

Kilde: UpToDate: Circumcision in baby boys (Beyond the Basics)

3. Langvarigt p-pilleforbrug nedsætter evnen til at blive gravid

”Nej. Man har ikke mindre sandsynlighed for at blive gravid, hvis man i mange år i træk har taget p-piller. Det viser et stort århusiansk studie fra 2013. Hos nogle kvinder kan der være en kortvarig forsinkelse i tilbagevendelsen af fertiliteten efter p-pille-stop, men der var ikke evidens for nedsættelsen af evnen til at blive gravid overordnet set,” siger Sedrah Butt Balaganeshan.

Kilde: EM Mikkelsen et al, Pre-gravid oral contraceptives use and time to pregnancy: a Danish prospective cohort study.

4. Genital herpes smitter kun, når der er udbrud i form af sår.

”Nej. Man kan desværre stadig blive smittet med genital herpes, altså herpes på kønsdelene, selvom infektionen ikke umiddelbart er i udbrud, og også selvom man bruger kondom. Det skyldes, at herpesvirusset stadig kan blive udskilt fra hud og slimhinder, såkaldt ”viral shredding”, fra områder, der ikke er dækket af kondomet. I et yderligere forsøg på at mindske denne udskillelse af virusset og smitte af partnere, har man i studier set mindre virusudskillelse ved forbyggende behandling med anti-viral medicin, men det er ikke en behandlingsindikation i Danmark for nuværende. Vacciner mod genital herpes kunne også have et stort potentiale, men dette findes ikke på markedet – endnu,” siger Sedrah Butt Balaganeshan.

Kilde: Gupta R, Warren T, Wald A. Genital herpes. Lancet. 2007.

5. Victorianske læger gav kvinder orgasmer for at behandle tilstanden ”hysteri”.

”Nej. Det er en myte, der blev udbredt af bogen ”The Technology of Orgasm” af Rachel P. Maines publiceret i 1999. I bogen skriver Maines bl.a., at behandling med orgasmer hos kvindelige patienter var hjørnestenen i behandlingen af hysteri hos læger i vesten helt op til begyndelsen af det 20. århundrede. Dette faktum bliver tilbagevist i artiklen ”A Failure of Academic Quality Control: The Technology of Orgasm” fra 2018 af Hallie Lieberman og Eric Scatzberg, hvor der også bliver lagt vægt på vigtigheden af en kritiske peer-review processer og fact-checking, så man mindsker udbredelsen af falske historiske narrativer,” forklarer Sedrah Butt Balaganeshan.

6. En orgasme hjælper, hvis du har tilstoppet næse.

”Ja. Ifølge studiet ”Can Sex Improve Nasal Function? – An Exploration of the Link Between Sex and Nasal Function” af lægen Olcay Bulut fra 2023 kan sex inkluderende en orgasme forbedre den nasale luftpassage lige så godt som en næsespray op til en time efter orgasmen. Det har længe været teoretiseret en fysiologisk naso-genital forbindelse, som dette studie efterprøvede ved at undersøge sammenhængen med seksuel aktivitet og nasalt flow. Studiet vandt Ig Nobel Prisen i 2021, som er en pris for studier, der ”først får folk til at grine, derefter tænke”,” slutter Sedrah Butt Balaganeshan.

Læs også

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World