Dansk Barcelona-keeper piller glansen af GOG i CL

dansk barcelona-keeper piller glansen af gog i cl

FC Barcelona-keeper Emil Nielsens mange redninger punkterede spændingen i Kolding, hvor GOG onsdag aften havde hjemmebane.

De fynske håndboldherrer fra GOG mødte onsdag overmagten i Champions League.

På hjemmebane tabte det danske mesterhold med 23-30 til spanske FC Barcelona med en yderst velspillende Emil Nielsen i målet.

Havde det ikke været for den danske landsholdsmålmands mange redninger, så var det måske endt med en overraskelse på halgulvet i Kolding, hvor GOG havde placeret hjemmekampen.

I en tempofyldt affære formåede GOG i lange perioder at spille lige op med de stærke spaniere. Men når de fynske angreb skulle færdiggøres, så kom Emil Nielsen ofte i vejen.

Især GOG’s norske landsholdsspiller Alexander Blonz må ærgre sig, da han flere gange blev sat op, men i fri position måtte venstrefløjen flere gange se sine skud blive blokeret.

Så helt spændende blev det aldrig for de mange tilskuere, der havde taget turen til Kolding, fordi GOG’s normale Champions League-hjemmebane i Odense var optaget af et hestearrangement.

De fynske værter var bagud med to-tre mål i de første 40 minutter, før Barcelona begyndte at trække fra.

Barcelona lukkede kun ni mål ind i anden halvleg, og Emil Nielsens mange redninger betød, at spændingen og nerven stille og roligt forsvandt.

GOG har trods nederlaget fortsat fine chancer for at gå videre fra gruppespillet, hvor Barcelona topper gruppe B med 20 point efter 11 kampe.

Fynboerne har 10 point og indtager en femteplads blandt de otte hold i gruppen, hvorfra de seks bedste går videre.

I specielt de to sidste gruppekampe har GOG mulighed for at afgøre sagen i kampe mod polske Wisla Plock og Celje fra Slovenien.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World