Utålmodighed med dansk fængsel i Kosovo vokser hos regeringspartier

Det fængsel, som Danmark vil leje 300 pladser i, ligger i byen Gjilan omkring 50 kilometer sydøst for Kosovos hovedstad, Pristina. (Arkivfoto).

Trods besøg fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) er fængselsaftalen mellem Danmark og Kosovo om leje af 300 pladser fortsat ikke vedtaget i parlamentet i det østeuropæiske land.

Og utålmodigheden over situationen i Kosovo vokser nu hos ordførere i regeringspartierne Venstre og Moderaterne.

– Jeg synes faktisk, det begynder at blive betænkeligt. Det ville være rart, hvis vi kunne få en pejling om, hvor vi er henne. Personligt har jeg slet ikke en idé om, hvor vi er, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Tobias Grotkjær Elmstrøm, retsordfører for Moderaterne, stemmer i.

– De (Kosovos parlament, red.) har ikke rigtig nogen reelle undskyldninger for ikke at få det ratificeret, siger han.

Det var ellers en optimistisk Peter Hummelgaard, der rejste hjem fra Kosovo i midten af februar efter møder med regeringen og oppositionspartier. Han var i landet for at “fremme processen mest muligt”.

– Jeg kan ikke sige andet, end at de siger, at det snart vil komme til afstemning i parlamentet, sagde han 13. februar.

To dage senere var ratificeringen af traktaten da også på dagsordenen i det kosovoske parlament. Men over en måned efter er aftalen fortsat ikke vedtaget.

Ratificeringen i Kosovos parlament er det sidste skridt, før ombygningen af fængslet i Gjilan kan gå i gang.

Kosovos regering underskrev traktaten med Danmark tilbage i april 2022. Her var forventningen fra dansk side, at de første udvisningsdømte udlændinge kunne begynde deres afsoning i fængslet i Kosovo i begyndelsen af 2023.

Tidligere er ratificeringen i parlamentet blevet forsinket, fordi oppositionen blokerede for internationale aftaler af indenrigspolitiske grunde. Men det er ikke tilfældet længere.

For at vedtage internationale aftaler i Kosovo skal der være et flertal på to tredjedele. Derfor har regeringen behov for støtte fra oppotionspartier.

Ifølge Peter Hummelgaard vil “de største oppositionspartier” gerne “partnerskabet”. Det sagde han efter et møde med dem tilbage i februar.

Alligevel har der fortsat ikke været det nødvendige flertal for en ratificering.

Ritzau har uden held rakt ud til både Kosovos justitsministerium og det største oppositionsparti i parlamentet for at få svar på, hvorfor aftalen ikke er gået igennem endnu.

Men ifølge den kosovoske menneskerettighedsorganisationen CDHRF, der er aktiv modstander af fængselsaftalen, skyldes det, at oppositionen endnu en gang ikke valgte at stemme.

Både Preben Bang Henriksen og Tobias Grotkjær Elmstrøm mener nu, at der skal kigges på alternativer, selv om deres egen tålmodighed med Kosovo ikke er udløbet endnu.

– Vi har brug for de 300 pladser dernede. Så det er ved at være problematisk, siger Preben Bang Henriksen.

– Jeg har lang tålmodighed sådan at forstå, at vi er nødt til samtidig at lede efter andre løsninger.

Tobias Grotkjær Elmstrøm siger, at det nu er nødvendigt “at operere med flere muligheder”.

– Der er ingen tvivl om, at min utålmodighed vokser. På et tidspunkt må man tage det op og vurdere, om vi skal blive ved med at arbejde med Kosovo, hvor det virker lidt som om, at de ikke har viljen til at få det gennemført.

Peter Hummelgaard oplyser i en skriftlig kommentar, at fængselspladserne i Kosovo “fortsat er en vigtig prioritering for regeringen”.

– Vi presser på fra dansk side, og jeg er i løbende kontakt med min kosovoske kollega. Lige så snart traktaten er trådt i kraft, går arbejdet i gang med at ombygge fængselsfaciliteterne, så de lever op til danske standarder, siger han.

/ritzau/